En stilling som organist/kirkemusiker i Sjørslev, Almind, Lysgård Pastorat er ledig til besættelse fra den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer.
Om stillingenMenighedsrådet ved Sjørslev, Almind og Lysgård, Viborg Domprovsti, Viborg Stift søger en organist/kirkemusiker til at "betjene" orglerne i dets tre kirker og til anden kirkelig aktivitet. Ansættelsesstedet vil således være pastoratets kirker, plejehjem og øvrige lokaler tilknyttet sognene, hvor der også anvendes klaver.
Orglerne i pastoratets tre kirker er:
- Sjørslev Kirkes orgel: Jysk orgelbyggeri 1966, 5 stemmer, ingen pedal. Der projekteres et nyt orgel på 12 stemmer, 2 manualer og pedal. (*)
- Almind Kirkes orgel: Ramus 1860, 4 stemmer, ingen pedal, meget velklingende.
- Lysgård Kirkes orgel: Bruno Christensen & Sønner 1975, velklingende, ingen pedal.
Nye Yamaha-elklaverer findes i de tre kirker.
Menighedsrådet arbejder i øjeblikket på udskiftning af orgelet i Sjørslev Kirke til et nyt orgel fra Thomaz Mocnik.
Opgaverne som organist/kirkemusiker inkluderer:- Musikledsagelse ved gudstjenesterne og kirkelige handlinger i sognets tre kirker samt på sognet knyttede plejehjem og konfirmandstue på orgel såvel som på klaver.
- At arrangere, koordinere og gennemføre kirkekoncerter.
- Aktiv deltagelse i sognets arbejde med børn og unge, eksempelvis konfirmander og minikonfirmander.
- Friluftsgudstjenester 2-4 gange om året.
Sjørslev, Almind, Lysgård Pastorat søger:
- En ambitiøs organist/kirkemusiker, som spiller orgel på et højt, kunstnerisk niveau og med sans for musikkens rolle i gudstjenesten samt kirkens rolle og muligheder i samfundet.
- En organist/kirkemusiker, som kan videreudvikle pastoratets kirkemusikalske profil, så den både tager afsæt i kirkens klassiske, liturgiske tradition og er åben for genre- og formmæssig fornyelse.
- En organist/kirkemusiker, der vil være overordnet ansvarlig for planlægningen, forberedelsen og gennemførelsen af den musikalske del af gudstjenester og koncerter i kirken.
- En organist/kirkemusiker, der kan kommunikere klart og vil være ambassadør for kirkemusikken i pastoratet.
Menighedsrådet forventer, at ansøgeren:
- Gerne har organistuddannelse – PO eller tilsvarende.
- Er en organist/kirkemusiker med en bred interesse for flere musikgenrer.
- Har kendskab til Folkekirkens liturgi og musikalske tradition.
- Kan spille efter koralbogen, højskolesangbogen samt diverse tillægssangbøger.
- Er god til at skabe og arbejde i teams.
- Formår at arbejde sammen med vidt forskellige persontyper, temperamenter og kulturer.
- Er et menneske med lyst og talent for at arbejde med børn.
- Er et menneske, der udviser fleksibilitet.
- Er en organist/kirkemusiker, der værner om traditionerne.
- Er et kreativt menneske, der også kan tilføre Pastoratet fornyelse.
- Opfatter skiftende arbejdstider som en naturlig del af arbejdet.
Pastoratet består af de tre sogne Sjørslev, Almind og Lysgård, som har et fælles menighedsråd. De tre kirker er smukke gamle kirker, hvor der hver søndag på skift er højmesse i en af kirkerne. Øvrige gudstjenester afholdes som særlige eller "alternative" gudstjenester på forskellige tidspunkter i løbet af året.
Sjørslev-Almind-Lysgård Kirker tilbyder spændende aktiviteter for både store og små. Der er mange aktiviteter med alt fra babysalmesang til kirkekaffe, sogneaftener og koncerter.
Der henvises i øvrigt til pastoratets hjemmeside http://www.sjorslevkirke.dk/ eller til http://sogn.dk/.
Pastoratet har to sognepræster – en fuldtidspræst, som bor i præstegården i Sjørslev, og en sognepræst ansat 25 %.
Desuden består personalet af tre gravere, en kirkesanger og en sekretær.
Om løn- og ansættelsesvilkårDer er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Sjørslev-Almind-Lysgård Sognes Menighedsråd, beliggende Adelvej 1, Sjørslev, 8620 Kjellerup.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 333.748 kr. – 475.590 kr. (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner).
OK-tillæg på 1.082 kr. (nutidskroner) ydes desuden.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for kirkemusikere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169 kr. – 442.529 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727 kr. – 72.573 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for kirkemusikere med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør 350.435 kr. årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør 368.189 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.941 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Yderligere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Menighedsrådsformand Bjarne Lefevre Larsen på tlf. 61 72 16 57 eller e-mail: lefevre@fiberpost.dk. Man kan også kontakte Sognepræst Inge Mader på tlf. 29 33 64 02 eller e-mail: imje@km.dk.
AnsøgningAnsøgningen, indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. november 2026 kl. 12:00 til 8592fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at finde sted i uge 50 og 51 i 2026.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer.