Forestil dig, at du står midt i maskinrummet for Flyvevåbnets tekniske sikkerhed. Du er tæt på chefen, tæt på beslutningerne og tæt på de mennesker, der hver dag holder mange af Flyvevåbnets flyvende kapaciteter i luften. Som chefens højre hånd og den kommende drivkraft bag Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Safety Management System bliver du den, der ser mønstrene, før de bliver problemer, og den, der hjælper organisationen med at flyve endnu sikrere.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
VA LUFT er ikke bare en vedligeholdelsesafdeling. Det er et fællesskab af teknikere, specialister, ledere og instruktører, der alle arbejder for én ting: At Flyvevåbnet kan løse sine operative opgaver, både i dag, i morgen og om ti år.
I Kvalitetssektionen er der 18 kollegaer, civile og militære, der hver især bidrager til at holde Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetssystem skarpt. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste auditerer, rådgiver, underviser, analyserer og følger op. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er dem, der sikrer, at reglerne bliver fulgt, og at arbejdet hele tiden bliver bedre.
Når du træder ind ad døren hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, møder du en kultur, hvor faglighed og humor går hånd i hånd. Her hjælper man hinanden. Her vil man gerne lære nyt. Og her ved man, at kvalitet og sikkerhed ikke er noget, man bare taler om; det er noget, man gør.
Om stillingen
Forestil dig, at du sidder med de øvrige medarbejdere og gennemgår de seneste hændelser fra værkstederne. Du ser et mønster, som ingen andre har opdaget endnu. Du tager fat i de lokale chefer, får gang i dialogen og sætter retningen for en forbedring, der gør arbejdet både sikrere og mere effektivt.
Det er præcis sådan, din hverdag kan se ud.
Som næstkommanderende og Safety Manager bliver du:
- Chefens højre hånd. Den, der holder overblikket, udfordrer, rådgiver og binder trådene sammen.
- Den centrale figur i SMS‑implementeringen. Den, der gør systemet levende og relevant i hele VA LUFT.
- Bindeleddet mellem værksteder, uddannelsesenheder og ledelse. Den, der får dialogen til at glide.
- Den, der går forrest i tekniske undersøgelser og risikostyring. Og omsætter viden til handling.
Du får en rolle, hvor du både bidrager strategisk og arbejder helt tæt på den tekniske virkelighed. Hvor du både analyserer data og taler med mennesker, og hvor du både lærer og lærer fra dig.
Om dig
Du er kaptajn. Alternativt er du premierløjtnant på uddannelsesaftale. Måske har du allerede erfaring fra værkstedsgulvet. Måske har du stået i en operativ enhed og mærket, hvad sikkerhed betyder, når det virkelig gælder.
Men vigtigst af alt: Du er nysgerrig. Du vil forstå. Du vil udvikle dig, og du vil være med til at gøre en forskel.
Du trives i dialogen med andre og kan skabe forståelse på tværs af fagligheder. Du kan både lytte og udfordre, og du ved, at kultur og adfærd ændres gennem relationer, ikke gennem paragraffer alene.
Når du starter hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, begynder en rejse, der giver dig kompetencer, som er efterspurgt i hele Forsvaret og hos Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes internationale samarbejdspartnere.
Du vil:
- Få indsigt i hele VA LUFT og møde nøgleaktører i Forsvaret.
- Gennemføre kurser, hvoraf nogle er i udlandet.
- Lære DKMAR og EASA‑reglerne at kende (DKMAR 145 og 147).
- Få viden om ISO 9001, 45001 og andre kvalitetssystemer.
- Blive klædt på til at blive udpeget som afdelingens Safety Manager.
Og ja, noget af det vil virke som “vollapyk” i starten. Det er helt normalt. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste lærer dig det, der er nødvendigt.
Du skal have gode kommunikative evner på dansk og engelsk samt et gyldigt kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen. Her B, som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Fast tjenestested er Karup med mulighed for, at det kan være i Aalborg i stedet for.
Kontakt og ansøgning
Er du bare en smule nysgerrig omkring stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte KN Sten Langdahl på telefon 4041 4365.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. september 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror man på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordres alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og Forsvarskommandoens primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer: Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.