Vil du være med til at udvikle og styre opbygningen af den nye IT-platform og bidrage afgørende til Forsvarets kampkraft ved at bringe din faglighed og IT-kompetencer i spil på et område med politisk og operativ bevågenhed?
Overordnet står NATO og det danske forsvar foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Transformation er tidskritisk og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.
Derfor opbygger Forsvaret en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.
Om Forsvaret
Forsvaret leder efter en kollega, der kan være med til at sikre den videre opbygning af programmet og levere på de mange spændende opgaver programmet har.
Programmet er organiseret i tre hovedspor:
- Eksekvering, blandt andet med ansvar for en ny digital backbone og applikationsmigrering til den nye digitale backbone.
- Digitalt fundament, blandt andet med ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed.
- Forretning, blandt andet med ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATO styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen.
Hovedsporene hjælpes af et programsekretariat, der tager sig af programplanlægning, koordination og styring samt programmets økonomi og HR.
Programmet skal sikre, at Forsvaret får en tidssvarende og sikker IT-understøttelse i overensstemmelse med forligsaftalen og den koncernfælles digitaliseringsstrategi for 2025-2033. Herudover skal programmet implementere konklusioner og anbefalinger fra IT-analyser, der blandt andet omhandler Forsvarets IT-fundament samt behov for teknologisk opdatering. IT-understøttelse skal dermed bidrage til en digital transformation af koncernen og til styrkelse af Forsvarets kampkraft. Øget digitalisering er afgørende for, at koncernen kan være en tidssvarende arbejdsplads og opfylde NATO styrkemål.
Opbygningen af en solid IT-organisation pågår lige nu, og du vil blive en del af FMI og Program Digital og Operativ Transformation (DOT), hvor dine kolleger vil være både militære og civile.
Forsvaret lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På Forsvarets unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.
Om stillingen
Stillingen skal sikre, at programmet overholder gældende lovgivning og militære sikkerhedsregler på tværs af programmets forskellige projekter. Din opgave er at styre og holde regnskab med programmets forskellige kryptografiske genstande.
Yderligere vil du have en rådgivende funktion overfor hele programmet, og du skal være klar til at kunne understøtte ledelsen med rådgivning i forhold til sikkerhedsområdet.
Det vil foregå i tæt samarbejde med forretningen og den resterende del af programmets organisation, hvor du skal være med til at sikre et sundt og sikkert IT-system, der understøtter forretningens behov – i dag og i fremtiden.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Støtte kapacitetsplanlægning af systemet.
- Teknisk kontrol, kvalitetssikring og tilsyn med eksterne leverandører.
- Opretholde kendskab til relevante civile og militære bestemmelser med videre.
Du vil indgå i projekter, hvor du støtter med udarbejdelse af kravspecifikationer, udfører leverandøropfølgning og udarbejder relevant dokumentation i forbindelse med projektarbejdet.
Du får en stor kontaktflade internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt med Forsvarets øvrige ansatte. Du vil naturligvis blive tilbudt den efteruddannelse, der sikrer, at du kan varetage stillingen.
Om dig
Forsvaret leder efter en kollega, der er nem at omgås og kan indgå i en hjælpsom og inkluderende kultur og adfærd, hvor man deler viden og spiller hinanden gode. Samtidig er der en forventning om, at du har viden inden for nogle af nedenstående områder:
- Kryptografiske område.
- Management og indkøb af hardware.
- IT-systemer og informationssikkerhed.
- Rådgivning og vejledning.
- Samarbejde i store organisationer.
- Kendskab til projektledelse.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til følgende:
- Offentlige udbud (Forsvarsdirektivet).
- Forsvarets indkøbsprocesser.
- SAP / DEMARS.
- WorkZone - IETDS (Forsvarets dokumenthåndteringssystemer).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn med videre er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel, for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jævnfør gældende overenskomst.
Dit faste arbejdssted er Karup, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stefan Wieland Laursen på telefon 2339 5122.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail PKOM-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 14. september 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Fokus og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er Forsvaret, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår Forsvarets IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.