Financial Controller

Samson Agrolize A/S søger en ambitiøs Financial Controller. Er du klar til at drive procesoptimering og udvikling af ERP-systemer?

Financial Controller

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Samson Agrolize A/S søger en ambitiøs og analytisk Financial Controller, som motiveres af at forbedre og udvikle processer og arbejdsgange. Du skal have en naturlig interesse for IT, og du har dyb forståelse af, hvordan ERP-systemer virker på tværs af faggrupper i organisationen.

Om stillingen

Som Financial Controller får du mulighed for at arbejde med mange facetter af økonomifunktionen og samtidig udvikle dine kompetencer i takt med, at Samson Agrolize A/S automatiserer arbejdsgange og opgraderer virksomhedens ERP-system i løbet af det kommende år. Stillingen vil primært bestå af analyseopgaver og udvikling af datadrevne forretningsværktøjer.

Du bliver en del af et dedikeret Finance-team på fire personer, hvor teamet arbejder med økonomi, controlling, ERP-udvikling og analyse samt løn- og HR-administration for Samson Agrolize A/S og Samson Agrolize AB.

Dine arbejdsopgaver

Som Financial Controller vil dine opgaver være:

  • Procesoptimering og -automatisering, herunder en vigtig rolle i opgraderingen af virksomhedens ERP-system.
  • Ansvar for ERP-systemet og sikring af korrekt anvendelse af systemet i de forskellige arbejdsprocesser i huset.
  • Ansvar for leverancer til månedsluk, herunder balanceafstemninger, periodiseringer, tilgodehavender og bankafstemninger.
  • Afstemning af igangværende arbejde og maskinøkonomi.
  • Kundeafklaring omkring maskinfinansiering.
  • Momsafstemning og -indberetning.
  • Samarbejde med Group Finance om intern fakturering og intercompany-afstemninger.
Din udviklingsrejse

Samson Agrolize A/S er midt i en større transformation, hvor automatisering og datadisciplin er i fokus. Du får mulighed for at:

  • deltage aktivt i ERP-opgradering
  • få indflydelse på optimering af processer og anvendelse af IT-systemer
  • drive udvikling af BI-værktøjer og dataanalyse
Hvem søger Samson Agrolize A/S?

Du trives i en rolle, hvor både drift og udvikling fylder – og hvor stærke faglige kompetencer kombineres med nysgerrighed og struktur.

Du er en struktureret og detaljeorienteret person, der trives med at skabe overblik og sikre høj kvalitet i dit arbejde. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og har en naturlig drivkraft for at identificere forbedringsmuligheder og optimere processer.

Samtidig er du en holdspiller, der formår at samarbejde på tværs af organisationen og skabe gode relationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Du motiveres af udvikling og forandring og trives i et miljø, hvor nye initiativer og løbende forbedringer er en del af hverdagen.

Kvalifikationer

Relevant økonomisk eller finansiel uddannelsesbaggrund kombineret med følgende:

  • Minimum 2–5 års erfaring fra produktions- eller servicevirksomhed.
  • Erfaring med ERP-systemer – gerne BC365 og/eller Navision.
  • Stærke Excel-kompetencer; erfaring med BI-værktøjer er en fordel.
  • Erfaring med momsafstemning.
Kultur, arbejdsmiljø og trivsel

Hos Samson Agrolize A/S er kultur og trivsel ikke noget, der sker af sig selv – det er noget, der arbejdes aktivt med hver dag. Virksomheden ønsker et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge, respekterede og værdsatte, og hvor god adfærd er et fælles ansvar.

Samson Agrolize A/S gør det blandt andet ved at:

  • have et stærkt fokus på god og nærværende ledelse
  • italesætte og anerkende god adfærd i hverdagen
  • sikre dialog, gennemsigtighed og en kultur, hvor man kan sige tingene højt
  • skabe rammer, hvor både performance og trivsel kan gå hånd i hånd

For Samson Agrolize A/S er alles trivsel vigtig – både fordi det skaber et bedre arbejdsliv, og fordi det gør virksomheden stærkere som organisation.

Alt det praktiske

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Annemette Strøm Tandrup på +45 43144058. På grund af ferie træffes Annemette først fra og med den 3. august 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Samson Agrolize A/S
Location Icon
Adresse Petersmindevej 6, 8800, Viborg
Calendar Icon
Kontaktperson Annemette Strøm Tandrup
phone Icon
Telefon +45 43144058
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Petersmindevej 6, 8800, Viborg

Se større kort