Får og kvæg søger weekendafløser eller ungarbejder.
Søvsø Friland er et lille økologisk landsted ved Mønsted, Viborg, med beskæftigelse inden for afgræsning og lammeproduktion. Søvsø Friland holder får med lam, kvæg til naturafgræsning samt diverse dyrearter hjemme på gården. Dyrene afgræsser tilsammen 600 ha naturarealer og 200 ha agerjord.
Søvsø Friland søger en selvstændig, pligtopfyldende deltidsmedhjælper, der vil hjælpe til enkelte hverdage og på weekend- og helligdage. Du behøver ikke at have erfaring inden for denne type drift, så længe du er nysgerrig, motiveret og lærenem. Søvsø Frilands nye kollega er ærlig, kan indrømme fejl og tør spørge efter hjælp og råd.
Arbejdsopgaverne omhandler tilsyn og fodring samt praktisk forefaldende arbejde såsom rengøring af stalde, græsslåning, buskrydning med mere. En del af arbejdet foregår væk fra adressen; af den grund vil der blive stillet køretøj til rådighed, hvori du kører ud og passer dyrene.
Jobbet kræver, at du som ansøger:
- Er frisk på praktisk arbejde med dine hænder.
- Har interesse i at arbejde med dyr.
- Kan køre ATV og traktor.
- Kan arbejde weekend og helligdage.
- Har traktorkørekort eller kørekort B.
- Er dansktalende.
- Selv kan komme til/fra mødestedet Søvsøvej 22.
Stillingen er på et aftalt antal timer mellem 3-15 timer om ugen.
Søvsø Friland er åbne for at lave det som eksempelvis et fritidsjob uden for normal arbejdstid for en ungarbejder, eller som deltidsstilling for eksempelvis en fleksjobber eller efterlønner, hvor der kan indgå timer på hverdagsformiddage.
Løn efter kvalifikationer. Opstart efter aftale.
Ved interesse send en mail til soevsoe@outlook.dk eller ring til Nicolaj på telefon 2345 2465 på hverdage kl. 8-17.
Søvsø Friland ansætter, når den rette viser sig – så tøv ikke med at henvende dig.
Alle oprigtigt interesserede er velkomne, uanset alder, baggrund og så videre. Søvsø Friland glæder sig til at høre fra dig!
Kørekort:
B Almindelig bil, TM Traktor og motorredskab.