Vil du være tæt på byggepladsens virkelighed og samtidig være med til at sikre fremdrift, orden og sikkerhed på nogle af Danmarks største og mest samfundskritiske anlægsprojekter?
Som byggepladsleder hos Energinet er du en central del af projekter, der styrker og udvikler Danmarks energiinfrastruktur. Du følger projekterne gennem anlægsfasen og bidrager til fremdrift, koordinering og sikker drift på byggepladsen. Samtidig er du en del af en ambitiøs projektportefølje, der de kommende år skal understøtte udviklingen af fremtidens energisystem.
Bliv en del af HSE Projekter og Anlæg VestDu er en del af Energinets HSE-afdeling og arbejder tæt sammen med byggepladsledere, projektledere og arbejdsmiljøkoordinatorer. Som byggepladsleder er du Energinets synlige repræsentant på byggepladsen og den gennemgående person i den daglige koordinering af aktiviteterne på pladsen.
Du har primært din dagligdag på byggepladser i Midt- og Vestjylland med base på Energinets station i Tjele.
Dine opgaver er at:
- Deltage i at planlægge og indrette byggepladsen
- Bidrage til modtagelse af leverancer og håndtering af praktiske forhold på byggepladsen
- Deltage i sikkerheds- og byggemøder
- Sikre orden på byggepladsen og koordinere den daglige logistik for materialer, adgangsveje og arbejdsområder
- Modtage leverancer, kontrollere at de er placeret korrekt, og håndtere praktiske forhold i den daglige byggepladsdrift
- Understøtte arbejdsmiljøindsatsen i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren
- Bidrage til velfungerende adgangsforhold og den daglige drift af byggepladsen
- Deltage i dialog med naboer, myndigheder og øvrige interessenter, når det er relevant
Din baggrund kan være forskellig. Det vigtigste er, at du trives på byggepladsen og motiveres af at skabe struktur, fremdrift og fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i hverdagen.
Energinet forestiller sig, at du:
- Har erfaring fra byggepladser
- Har en byggefaglig eller teknisk baggrund (fx håndværker, bygningskonstruktør, mv.)
- Trives i en rolle, hvor du både er ude på pladsen og i dialog med mange mennesker
- Kan skabe struktur og overblik.
- Har forståelse for sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladser og bidrager til, at krav og procedurer bliver fulgt
- Kan kommunikere på dansk og engelsk
Energinet tilbyder:
- En central rolle på store og samfundsvigtige anlægsprojekter
- En hverdag tæt på byggepladsen, hvor du er med til at omsætte planer til virkelighed
- Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger, der deler viden
Jobbet indebærer kørsel til byggepladser, og kørekort til personbil er derfor nødvendigt.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med Energinet?Så ser Energinet frem til at modtage dit motiverede CV senest 6. september. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 16. september, hvor Energinet holder 1. samtale online, og 22. september, hvor Energinet holder 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til gruppeleder, Anders Søgaard Kristiansen på tlf. 2384 6940 eller afdelingsleder, Eva Pálsdóttir på tlf. 2018 7094.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører Energinet baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Energinet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Energinet arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om Energinets mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.