Bibliotekarerne Charlotte, Jeanne, Kathrine og Anette står klar til at dele nogle af deres personlige favoritter – en håndfuld udvalgte anbefalinger - både store læseoplevelser, skjulte perler og alt det midt imellem.
Glæd dig til gribende romaner, fængende krimier samt varme og fantastiske fortællinger. Uanset om du er en ivrig læser eller blot ønsker at finde inspiration til at læse mere i hverdagen, er du hjertelig velkommen.
Bogcaféen finder sted onsdag d. 6. maj kl. 16.30-17.30 på Hovedbiblioteket i Viborg. Der er fri entré og kaffe på kanden.
