Sag om frihedsberøvelse og vold: Efterforskning afsluttet
Midt- og Vestjyllands Politi har i dag besluttet at løslade syv af de 11 personer, der er anholdt og varetægtsfængslet i en sag om frihedsberøvelse og vold. De syv personer er fortsat sigtet i sagen.
En 17-årig dreng blev den 19. april 2025 frihedsberøvet, da han befandt sig på Stationspladsen i Viborg.
Efterfølgende blev han udsat for vold i et skovområde nær Viborg. Der er løbende foretaget anholdelser i sagen. I alt 11 personer er blevet anholdt og varetægtsfængslet.
