Den store rejseaktivitet som musiker giver den lokale musiker Sonny Møller mange timer til at høre lydbøger. Kom og hør, hvad han lytter til på landevejen i en samtale med kulturformidler Anja Ingwersen.
Efter samtalen kan du læne dig tilbage og nyde musikken, når Sonny som "Manden & Den Øde Ø" indtager scenen.
Musikken er en blanding af dansk trubadurstil og god gammeldags folk-pop krydret med humoristiske og mere alvorlige fortællinger. Alle set fra den jævne mands synspunkt om emner fra hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge, og livets relationer.
Der er fri entre og mulighed for at købe et glas vin. Du skal bare dukke op i Amtmandens Have ved Nytorv i Viborg.
