Vi er enormt glade for at være en del af en anerkendt filmfestival med fokus på fakta og kvalitet i film, der er udvalgt af eksperter. Samtidig er det en fornøjelse at mærke den store opbakning fra aktørerne, når vi rækker ud lokalt. De var straks med på initiativet, og det viser igen, hvor mange kulturelle ildsjæle, vi har i Viborg.
CPH:DOX indtager Viborg
I år deltager Viborg for første gang i CPH:DOX’ nationale filmfestival, når fire lokale institutioner viser dokumentarfilm som en del af DOX:DANMARK.
Med stor succes har Copenhagen International Documentary Festival (CPH:DOX), siden 2003, stået bag en lang række initiativer for at promovere dokumentargenren i Danmark. De senere år har CPH:DOX udvidet festivalen gennem en række arrangementer rundt om i landet. I år har Viborg Kommune taget initiativ til at blive en del af DOX:DANMARK i selskab med over 50 kommuner landet over.
Oplev filmene fra 26. - 29. marts
Fire dokumentarfilm bliver vist lokalt i samarbejde med Viborg Katedralskole, Skovgaard Museet, Karriereby Viborg og NF Bio Viborg i dagene 26.-29. marts. Helt ekstraordinært har alle visninger forskellige ekspertoplæg, der kan perspektivere filmene.
Om det nye tiltag siger chef for Kultur og Event, Henrik Zacho:
