22. april 2026

|

Pressemeddelelse

Bogcafé på Hovedbiblioteket i Viborg

Sommeren nærmer sig, og det er den perfekte anledning til at finde nye, spændende bøger at fordybe sig i. Viborg Bibliotekerne inviterer derfor til bogcafé d. 6. maj kl. 16.30

Bogcafé på Hovedbiblioteket i Viborg
Af: Viborg Bibliotekerne | Foto: Viborg Bibliotekerne/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bibliotekarerne Charlotte, Jeanne, Kathrine og Anette står klar til at dele nogle af deres personlige favoritter – en håndfuld udvalgte anbefalinger - både store læseoplevelser, skjulte perler og alt det midt imellem.

Glæd dig til gribende romaner, fængende krimier samt varme og fantastiske fortællinger. Uanset om du er en ivrig læser eller blot ønsker at finde inspiration til at læse mere i hverdagen, er du hjertelig velkommen.

Bogcaféen finder sted onsdag d. 6. maj kl. 16.30-17.30 på Hovedbiblioteket i Viborg. Der er fri entré og kaffe på kanden.

Event Information